Weekend i billeder + Bla bla bla

Det har været en forrygende weekend! Lørdag holdte jeg workshop for et stort polterabend, og stemningen var helt i top. Fik også nydt solen med min lille familie. Otto elsker at være ude, det er så skønt. Søndag gik kæresten og jeg en tur, med Otto sovende i sin barnevogn. Skoven er fuld af anemoner, og vi fik årets første vaffelis. Det var jo en rigtig sommerdag! Om eftermiddagen mødtes Otto og jeg med vores gamle mødregruppe, og det var så hyggeligt at se dem igen. En af dem er flyttet i hus, så vi besøgte hende, og smagte på livet med egen have. Det er sgu noget andet end at bo på 3’e inde midt i byen. Jeg havde cupcakes med, så de kunne agere testkaniner på en ny opskrift. Den blev godkendt 🙂

Nå, men egentlig har jeg slet ikke tid til at sidde her og blogge. Jeg har travlt med travlt på for tiden. Men det er heldigvis travlt på de gode måde. Idag skal jeg f.eks. forberede mængder af cupcakes til et photoshoot imorgen. Jeg er nemlig blevet hyret til en større reklamekampagne. Spændende, ikke? Mere om det når den bliver søsat, så hav lidt tålmodighed. -Og ha’ en dejlig dag!

6 meninger om “Weekend i billeder + Bla bla bla”

  1. Du har da virkelig gang i nogle spændende projekter!
    Af og til drømmer jeg også om at skifte studiet ud med fuldtidskagebagning, men det bliver nok bare ved tanken 😉
    Glæder mig til at se hvad det er for noget reklamekampagnehalløj!

  2. Ej hvor er du ond, jeg har sådan lyst til noget sødt. Kage eller is, lige meget, men nu må jeg vist på tanken efter noget guf.
    Spændende med reklameprojektet..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *