1 aar i Blogland. Tillykke til mig!

(pynt i pavillonen til Ottos navngivning i sommer)
Idag er det 1 år siden jeg begyndte at blogge. Jeg havde kun læst en enkelt blog eller to før, og var egentlig ret usikker på om det ville være noget for mig, og om jeg overhovedet havde noget at byde på. Men 2 veninder opfordrede mig til det, og da jeg alligevel gik hjemme pga. bækkenløsning i min graviditet, og derfor manglede noget at fylde dagene med, kastede jeg mig ud i det. Og det er nok en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget!
Blogland har taget mig med storm, og jeg er fuldstændig blæst bagover, af alt hvad dette bloggeri har ledt til. Nye gode venner og bekendte, inspiration i overflod, nye interesser, stærkt sammenhold, nye samlinger…ja, jeg kunne blive ved. Noget af det bedste, har dog helt sikkert været at få vækket min skaberlyst og glæde igen. Jeg mistede en stor del af den da jeg kæmpede som selvstændig, og pludselig skulle være kreativ for at få penge hjem. Men da jeg begyndte at blogge, og kunne lave ting for min egen skyld, genfandt jeg glæden og lykken i at være kreativ. Og så er det bare blomstret siden da, og min liste over ting jeg vil lave, er efterhånden frygtelig, dejlig lang.
At min blog på bare et år, skulle få så mange læsere og unikke besøg, og desuden havne på top 100 listen over de mest læste danske blogs, er så overvældende at jeg slet ikke kan beskrive det. Jeg er så glad for alle de skønne kommentarer og emails jeg får, og er hamrende stolt over at så mange har lyst til at følge med i mit lille univers. Det at blogge ville slet, slet ikke være det samme, hvis det ikke var for jeres besøg og feedback. Tusind, tusind tak!
Jeg vil meget gerne opfordre alle til at deltage i min udfordring, for jeg vil gerne vide meget mere om alle jer der læser med. Tak til de mange der allerede har deltaget, jeg kommer forbi jer med blogs inden længe, og takker ordentligt.
Og nu skal jeg da have kage, man har vel fødselsdag 🙂

32 meninger om “1 aar i Blogland. Tillykke til mig!”

  1. Tillykke med det første dejlige blogår. Jeg gætter på, at der er mange flere inspirerende og læsværdige indlæg i vente hos dig.

    Klem fra
    mette

  2. Hej Julia,

    tillykke med det første år – kage er helt på sin plads…;O)

    Jeg har mistet mailen med konto oplsyninger i og din adresse. Vil du være sød at skrive det igen, så jeg kan få betalt til workshoppen?

    Mange hilsner Lisa

    lisa-sp@sol.dk

  3. Du har god grund til at være stolt, for det er et skønt inspirativt hausfrau univers du har fået skabt! Tillykke med det første år…

    Og i øvrigt, jeg har slet ikke fået kommenteret på din uddannelsesstart. Sikke nogle spændende planer og respekt for at du kaster dig ud i det. Det er jo en investering i personlig udvikling og fremtiden. Held og lykke!

  4. Tillykke med 1 år i blogland.
    Jeg er glad for at din vej gik i denne retning, ellers havde jeg ikke “mødt” dig og din blog.
    Jeg ønsker dig det bedste fremover og håber snart jeg får mulighed for at komme på en “cupcake” workshop.
    Hilsen Charlotte

  5. Kæmpe tillykke til én fødselar fra en anden. (og med en lille smule misundelse i stemmen – ja misundelse er grim tim – I KNOW!!)blegner mit antal besøgende en lille smule i forhold til dit.
    Men uanset antal, er jeg som dig helt igennem paveglad for alle dem, der synes det er værd at kigge forbi i ny og næ.
    Rigtig god fødselsdag herfra
    HipHurra Fra Frk. Hverdag

  6. Hej Julia. Et stort tillykke med 1 års dagen.. Jeg inspireres og glædes over din blog, der er ganske særlig.. Jeg glæder mig til fortsat at følge med og til at læse meget mere..
    Kh. Mette

  7. Tillykke med bloggens fødselsdag! Jeg synes det er så velfortjent at din blog er så populær. Lige fra starten har jeg fulgt den og holdt af at kigge forbi 🙂

    Og hvor er det dejligt at du har fået så meget ud af bloggeriet. Selv kan jeg sagtens genkende de ting du skriver. Her er mange fantastiske mennesker, inspiration og respons.

    Nyd din kage & din dag 😀

    Kh. Mirjam

  8. Tillykke med 1 års dagen og din store succes. Blogland ville ikke være det samme uden dig. Og selvfølgelig hører der sig kage til på sådan en dag:o)

  9. Tak fordi du begyndte at blogge. For at låne malenes år, så ville blogland ikke være det samme uden dig.
    Mon du har fået post?
    spis lige en kage for mig også når nu du er igang – du har vel fødselsdag 🙂
    HURRA!

    KH Laura

  10. Stort tillykke du har en skøn skøn blog…og ja selvfølgelig skal der kage til en fødselsdag 🙂 Og nu vi er ved kage – jeg glæder mig til at se dig igen den 22. 🙂

    Kh. Mette

  11. Allerførst stort tillykke!
    Din blog er klart en favorit:-) Og hvem havde tænkt at du kun har haft den i et år…

    Men vil også lige fortælle at jeg læser din blog fast, men ikke er så god til at efterlade en lille kommentar, som jeg ville ønske jeg var. Har selv en blog, så jeg ved hvor meget det varmer!

    Jeg er slem til at bruge blogland lidt som et dameblad… Bare uden de irriterende reklamer:-)
    Og med ting man kan lade sig inspirere af og evt. lave selv (DIY) i stedet for de kulørte magasiners pengemaskine-sider.

    Tak for din blog, og alle de ting og tanker du deler… Jeg nyder at læse den.

    Ps: hvis du støder åp sidste del af denne kommentar på et par andre sider, så er det fordi jeg lige har en lille håndfuls, som jeg synes jeg skylder en tak, lige som jeg skylder dig:-)

  12. Stort tillykke med din 1 års dag…Glæder mig til et år til med sjov og meget inspirende læsning. Tak for dine altid søde kommentarer på min blog. Kh fra Jo

  13. Hej Julia. Et stort tillykke og et klap på skulderen. Du kan godt være stolt – og det fordi du har en superdejlig blog, som er helt sin egen. Jeg nyder og følge med:) God onsdag – Karen

  14. Stort tillykke med dagen;)
    Jeg elsker dit inspirerende univers her på bloggen – og du fortjener alle de rosende ord og placeringer;)
    Kage er dig vel undt – glæder mig til at møde dit kageunivers også inden længe;)
    Kh Anne

  15. Søde Julia. Jeg følger jo lidt med på sidelinjen på din fine blog, og jeg er så imponeret over, hvordan den har udviklet sig for dig. Det er præcis, hvad jeg havde forestillet mig.
    Du er gennemført sej.Tillykke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *