31 marts, 2010

God påske ♡ Operation Påskeglad

Jeg var jo så heldig, at nå at sende mit bidrag til Operation Påskeglad, inden jeg gik i fødsel. Pakken burde være kommet frem til modtageren, som jeg faktisk ikke ved hvem er. Jeg kunne ikke kende navnet fra Blogland, men måske sidder modtageren derude alligevel? Her er den lille gave jeg sendte:


Håber den blev vel modtaget, og vækkede glæde!

Idag modtog jeg så min gave fra operationen, også fra en afsender jeg ikke umiddelbart kunne genkende, og uden blog-henvisning. Men jeg tror næsten at det må være fra en blogger, for det er de fineste hjemmelavede (tror jeg da!) høns. De er ret søde, se bare her:


 Rigtigt god påske!

Ps: Til jer der meldte jer til min gaveleg; I er ikke glemt, jeg skal bare lige have gjort det sidste færdigt, og så bliver pakkerne sendt. Håber I har tålmodighed, alt går lidt langsommere med et spædbarn i huset.

28 marts, 2010

Historien om Otto's fødsel: FJERNET PGA MISBRUG

FOTOGRAFIER FJERNET PGA MISBRUG

24 marts, 2010

Ren og skær lykke

INDLÆG OG FOTOGRAFIER FJERNET PGA MISBRUG

22 marts, 2010

Vores dejlige søn!

FOTOGRAFIER FJERNET PGA MISBRUG

Otto kom til verden søndag den 21 marts, klokken 03.27. Fødslen var intens, men gik rigtigt godt. Vi har det alle 3 rigtigt fint, og er meget, meget lykkelige. Otto er helt perfekt, og indtil videre en meget nem baby. Vi kommer hjem imorgen, hvilket vi glæder os til. -Bare lige en kort update, jeg skriver mere når vi en landede igen :)

20 marts, 2010

Operation Påskeglad på vej, og det er baby også!


Kort update herfra: Nåede heldigvis at sende mit bidrag til Operation Påskeglad idag, hvilket må siges at være heldigt, for efter et besøg på fødegangen er jeg nu sat igang, og føder forhåbentligt inden for det næste døgn. Hurra!

19 marts, 2010

Baaahh.....

Her ventes stadig. Og kæresten har stjålet min Mac, så kan ikke engang lave et spændende indlæg om dagens loppefund, med lækre billeder og sådan.

Men måske virkede vestøvet nogle af jer sendte, efter mit brokke-indlæg igår, for i nat vågnede jeg med tegnblødning, som har varet hele dagen. Så nu MÅ der da snart ske noget! Ikke?

Nu vil jeg gå ind og se X faktor, og over-fortolke selv de mindste små jag i  maven.

God weekend :)

18 marts, 2010

Min ammepude har fået nyt betræk, og du får en lækker opskrift!


Idag har jeg syet et nyt betræk til min store ammepude. Det er en tvillingemodel med fossfill fyld, og den er vildt lækker. -Også i sofaen, som pude i ryggen. Men betrækket var helt hvidt, og virkelig kedeligt. Og alt hvad der hedder kattehår og støv ses med det samme. Men så fik jeg det fineste retrostof med posten den anden dag, købt på nettet. Og det passer bare perfekt til ammepuden, og farverne gør mig rigtigt glad. Jeg har brugt trykknapper på den ene side, så betrækket nemt kan tages af og vaskes. Smart ikke?



Sidste weekend bagte jeg en lækker, lækker blåbær/hindbær-tærte, og jeg vil meget gerne dele den supernemme opskrift med jer. Du kan bruge alle slags bær, og du kan blande sorter eller lade være. Og dejen skal ikke hvile koldt i flere timer, før den kan bages. Opskriften får du her:

Tærtedej:

200 g. blødt smør
400 g. hvedemel
100 g. flormelis
1 æg
Evt. lidt koldt vand

Bland mel og sukker i en skål, og fordel smørret i små stykker heri. Bland det hele godt sammen med fingrene, indtil der ikke er store smørklumper tilbage, og dejen er lidt smulet. Knæk ægget i, og ælt det hele godt igennem. Hvis dejen ikke samler sig helt, kan du hælde en lille smule iskoldt vand ved, indtil du får en god konsistens. Fordel dejen i en tærteform, og prik bunden og siderne med en gaffel. Bages ved 200 grader ca. 30 minutter.

Fyld:

500 g. valgfrie bær. Husk at lade dem tø i en si, så væden kan løbe fra. Gem gerne væden, det er lækker og sund saft!
75 g. sukker
1 theske vanillesukker

Bland bær, sukker og vanille godt, men pas på du ikke smadrer bærrene for meget. Hæld bærrene i tærteformen, og bag det hele ca. 20 minutter på 200 grader, indtil bærrene stivner.

Tilbehør:

Creme fraiche rørt op med vanillesukker. Smag dig frem.

Nyd tærten lun eller kold, den er lækker uanset hvordan :)

I fuld gang med krea, og en kat der gerne "hjælper til".

Jeg er i fuld gang med de 3 gaver, der snart skal sendes til LouiseJulie, og Birthe, som meldte sig til min gaveleg. Jeg har kastet mig ud i et helt nyt projekt, og jeg bliver faktisk ret glad for resultatet. Det håber jeg også de 3 bliver! Et lille smugkig kan I få her, og så skal jeg nok vise det færdige resultat, når gaverne er landet hos deres modtagere.


Og så vil jeg lige dele den ene af vores dejlige katte med jer. Solo, hun ville også være med til at pyssle :)

Mens vi venter...

 (Malet af Alice Neel)

INDLÆG REDIGERET PGA MISBRUG

17 marts, 2010

Besøg med overraskelse.

Idag havde jeg besøg af mine gamle naboer Ulla og Louise, og deres skønne søn Vilfred. Han er knapt 7 måneder, og virkelig lækker! Det var rigtigt hyggeligt at se dem igen, men også en lille reminder om hvor ærgeligt det er, at vi ikke længere bor i samme opgang eller by. Gode naboer er virkelig guld værd!

Og se lige her, hvor sød Louise var. Hun har fundet det fineste sengetøj i en genbrugs, og så havde hun klippet et stort stykke til mig. Det er super fint, i rigtigt flotte farver. Tak Lou!



Nu vil jeg i bad, og ærgre mig lidt mere over, at det tilsyneladende heller ikke bliver idag jeg skal føde...

16 marts, 2010

Pakkepost og gaveleg.

Jeg meldte mig til en gaveleg hos Anne, bloggerinden bag den søde blog apfelstrudel, for lidt tid siden. Og idag ankom den fineste pakke så. Det er den skønneste kosmetikpung, som Anne har lavet særligt til mig, med udgangspunkt i mit profilbillede. Hun har ramt virkelig godt!


Tusind, tusind tak Anne, jeg er helt vildt glad for den! Tror den kommer i "hospitals-tasken" meget snart, fyldt med de vigtigeste ting, så som læbepomade, lansinoh-creme og mascara ;)

Og så er det jo at legen skal sendes videre igen.Vil du lege med? De 3 første der kommenterer indlægget her, vil modtage en lille gave fra mig som så skal vises frem på egen blog, og legen skal sendes videre til 3 andre i blogland. Kom frisk! (-og husk at sende din adresse til mig i en mail)

ps: jeg har også tilmeldt mig en gaveleg hos Mosskov design, men hun mangler vidst en eller to deltagere endnu. Skynd dig at kigge forbi!)

15 marts, 2010

Krea-Mamma, det må være mig!


Jeg har fået syet sengeranden færdig idag, og gjort lift og vugge klar. Jeg valgte at lave sengeranden i 2 dele, det var lidt nemmere at håndtere. Og så tænker jeg, at det er fint den ikke er ens på begge sider, for så stimuleres baby måske mere til at vende hovedet i forskellige retninger. Jo jo, der bliver skam tænkt over tingene!


Leandervuggen har vi lånt af min kære kusine, og jeg glæder mig meget til at putte baby i den. Jeg syede barnevognsranden som noget af det første, da jeg blev gravid. Den egner sig også meget godt i vuggen, ikke? Vi mangler bare at få sat en krog i loftet ved siden af sengen, hvor vuggen skal hænge, og så kan baby bare komme an.


Igår var vi til fødselsdag, og fik den fedeste højstol/legebord med hjem fra kærestens bedsteforældre. Den har været brugt til alle børnene i den familie, hvilket kun gør den endnu federe. Jeg er helt vild med den lille gris midt på legebordet!


Legetæppet jeg har haft gang i, er også færdigt, og jeg syntes det er blevet vildt flot. Nu mangler vi bare et aktivitetsstativ i træ, f.eks fra trævarefabrikkernes udsalg. Min hoptimist birdie-samling (har 3 originale, den gule er arvet fra min Oldemor Viola) er blevet udøget med en ny. Fik en tidlig barselsgave af min mor, i form af en kæmpestor turkis birdie Jeg elsker dem, og har planer om at hænge en hel flok i hjørnet over tremmesengen. Og så får I også lige et lille tegn på forår, i form af de smukke tulipaner jeg købte på Ingerslev boulevard i lørdags.

And the winners are....

Først vil jeg sige tusind tak til alle jer der deltog. Det endte med hele 5 A4 sider, skrevet på computeren. Hold op der var mange lodder at klippe ud... Jeg har været forbi hver og én af jer (af dem der har en blog, that is) og fundet mange nye favoritter. Tror jeg laver et blog-around indlæg snart, hvor nogle af jer helt sikkert skal nævnes!

Men nu til det sjove, hvem har vundet? Klik på play og se med:



Hold da op, det er altså helt utroligt så heldig hun er, hende der løber af med flagranken. Tillykke Trine! (Jeg blev næsten fristet til at snyde og starte forfra, fordi hun løber af med så mange præmier i Blogland, ha ha)

Og så lavede jeg jo 2 trøstepræmier, som er gået til hende her, og hende her. Hvis I ikke helt ved hvad I skal stille op med de 74 patchwork-firkanter, og hellere vil have en overraskelse, som er en ting jeg laver specielt til jer, så skriv det lige i en mail med jeres adresse :)

Tillykke til jer alle 3, og til alle jer andre tør jeg godt love, at der kommer flere Give Away's på bloggen fremover!

13 marts, 2010

Den dér Give Away imorgen....

...den trækker altså lige ud til mandag. SIDSTE TILMELDING ER ALTSÅ SØNDAG kl. 24.00!! Jeg havde lige glemt, at vi er til familie-fødselsdag hele dagen imorgen nemlig, og så er der nok ikke lige tid til at arrangere den store trækning.

Men der er jo tilkommet en lille bonus, så jeg tør godt garantere det er værd at vente en dag ekstra!


Jeg trækker nemlig 2 ekstra vindere, som hver får en bunke med 74 patchwork-firkanter. De måler ca. 10 cm. og alle lapper er i bomuld. Pakkerne består primært af originale retro-prints, men der er også lidt nyt imellem. En god start, hvis man f.eks vil lave et tæppe. Og der er rigeligt hvis man f.eks hellere vil lave et indkøbsnet, eller nogle pudevår. (skulle man vinde en stofpakke, og slet ikke vide hvad man skal stille op med den, så sender jeg istedet en overraskelse som ikke kræver kreative fingre) Håber det falder i god jord hos blogdamerne derude?

Rigtig god weekend, vejret er herligt idag. Jeg har været på Ingerslev torv og købe smukke dobbelte tulipaner, og venter nu spændt på om der sker noget, der kunne tyde på en nært forestående fødsel. Indtil videre lader det desværre ikke til, at min fornemmelse holder stik. Men dagen er jo stadig ung, ha ha!

12 marts, 2010

Patchwork igen igen, og en bonus til min Give Away.

Jeg har igennem lidt tid samlet på retrostoffer i blå, grønne og lilla nuancer. Jeg vil nemlig gerne sy et stort sengetæppe, og har efterhånden fået byttet og købt mig, til en god bunke stof til projektet. Og idag har jeg fået revet de første 69 firkanter. Der skal bruges 90! -Men se lige hvor fint det bliver, når alle firkanterne bliver lagt sammen:

 Farverne kommer desværre slet ikke til sin ret, 
det er meget mere lyst og pastel-lækkert i virkeligheden.

Jeg mangler stadig godt og vel 20 firkanter, så hvis du vil bytte med noget stof der passer til projektet, må du meget gerne sende en mail. Jeg har både retrostof i andre nuancer, og en masse retrotapeter at bytte med!


Og så er det jo, at jeg efterhånden har en god bunke med små rester af nyt og gammelt stof. Der kunne godt blive til mange lækre firkanter på 10x10 cm. Måske til starten på et patchworktæppe a'la det her, jeg selv har lavet til min barnevogn:


Jeg prøver at lave 2 gode bunker, som jeg smider i min flagranke-give away som trøstepræmier!

Der er 111 der har meldt sig til indtil videre, så jeg syntes en enkelt gevinst er lige i underkanten. Jeg trækker altså 3 vindere nu på søndag (medmindre min fornemmelse holder stik, og jeg føder i weekenden, ha ha), så meld dig til senest kl. 12.00 på dagen.

Rigtig god weekend til alle jer i Blogland.

11 marts, 2010

"Hallo, er det fødegangen? Kan jeg bestille en stue til lørdag, tak?!"

INDLÆG OG FOTOGRAFIER FJERNET PGA MISBRUG

10 marts, 2010

Efter lidt filt, nål og tråd...

...ser huen jeg fik fra Mie idag, sådan her ud (min gamle dukke-lise agerer modella):


Og her er lidt flere detaljer:


Er den ikke blevet skøn? Ih, hvor jeg glæder mig til at kunne tage den i brug.
Endnu engang tak til Mie, for at hækle den fine hue til mig!

De skønneste Change Away's til mig idag :)

Posten var lige forbi, med hele 4 pakker til mig. Hip hurra for Blogland, siger jeg bare!

Sødeste Mie, som har bloggen Pralerier, ville gerne have en bid af mit PIP-tapet. Og da jeg jo ved at Mie kan hækle (en egenskab jeg ikke selv besidder til fulde) lokkede jeg hende til, at hækle en lille hue til baby. Jeg har nemlig forelsket mig i en hue, der ligner en ugle, jeg har set forskellige udgaver af via google's billedesøgningssystem. En udgave så sådan her ud:


Er den ikke bare for skøn? Mie kastede sig modigt ud i projektet, og har hæklet selve huen til mig. Så laver jeg selv ugleøjnene i filt. Og den fine pakke indeholdt også en ekstra lille gave til baby; en af Mie's søde bamser. Tusind, tusind tak Mie, jeg er SÅ glad for begge dele. Virkelig smukt arbejde med huen, glæder mig til at få den i brug!


Mirjam, som har bloggen Kram og krimskrams, har jeg byttet stof med. Jeg er jo igang med at samle stof til et stort sengetæppe i blå/lilla nuancer, og det ene stykke fra Mirjam passer perfekt til projektet. Tusind tak for bytteren Mirjam, håber du blev ligeså glad for stofferne fra mig, som jeg er for disse :)



Den 3'e pakke indeholdt også lækre stoffer til sengetæppet. Disse har jeg byttet mig til via trendsales, også et godt sted at finde retrostof. Men man skal være hurtig, og får tit givet lidt for meget, i sin iver efter at vinde, ha ha.


Og sidst, men absolut ikke mindst, så fik jeg en lille pakke fra Kristin, som har bloggen Albert og Vill. Vi indgik en change away, hvor jeg også udnyttede Kristins hækle-scills. For en bunke stoffirkanter til hendes patchwork-projekt, har hun hæklet den fineste lille fluesvampe-rangle til baby. Og som en ekstra lille bonus, en grøn svamp som kan hænges op. Jeg er virkelig glad for begge dele, tusind tak Kristin.


Er det ikke bare fantastisk hvad Blogland kan byde på? Jeg syntes det er så fint, at vi kan bruge hinanden på denne måde. Og hvis dem jeg bytter med, bliver bare halvt så glade for at få pakker som jeg selv gør, så tror jeg også at alle disse Change Away's gør verden til et lidt bedre sted. Bare en lille bitte smule. Så tak for det!

09 marts, 2010

Idag får vi besøg af sundhedsplejersken...

...og jeg kan ikke lade være med, at have en lille-bitte følelse af, at vi og vores hjem skal godkendes inden babys ankomst. Jeg ved godt det ikke er rigtigt, og at hun kommer for at give gode råd, svare på evt. spørgsmål, og helt enkelt bare præsentere sig selv, når det nu er hende vi skal have besøg af fremover. Men alligevel...


Jeg påtager mig hausfrau-rollen til fulde (det gør jeg dog meget ofte, og nyder det tit) og bager cookies, gør rent og småstresser over at vuggen endnu ikke er hængt op ved siden af vores seng. Hun skulle jo nødig tro, at baby bare skal stå på gulvet. Oh ve, oh skræk!

Ps: hvis du læste mit indlæg om "Alice in Wonderland" igår, og er nysgerrig om hvad jeg syntes om filmen, så har jeg skrevet en update i samme indlæg.

08 marts, 2010

Tim, Helena & Johnny? It's a date!


Jeg skal ind og se Tim Burtons bud på Alice i Eventyrland i eftermiddag, og jeg glæder mig helt enormt! (se traileren her: http://www.youtube.com/watch?v=LjMkNrX60mA)

Tim Burton er genial, og jeg elsker, elsker, elsker hans sære univers. Jeg stiftede bekendtskab med ham første gang, da jeg som barn så (og genså ca. 100 gange) filmen Beetlejuice. Og derefter er der en sand perlerække af fantastiske film, som den gode Tim står bag. Jeg nævner i flæng; Edward Scissorhands, The Nightmare Before Christmas, Sleepy Hollow, Big Fish (!!), The Corpse Bride, Charlie and the Chocolate Factory,  og Sweeney Todd. Har du ikke set disse film, så riv et par dage ud af kalenderen, og kom igang!

Noget der er lidt ekstra spændende ved Alice in Wonderland er, at den er lavet i 3D. Det glæder jeg mig til at opleve, men jeg er dog lidt bekymret for om mine egne briller bliver et problem. Hmm, måske jeg burde finde kontaktlinserne frem... Nogen der har erfaringer med det dilemma?

Og så er jeg også liiidt bekymret for, om det samme sker for mig som for denne kvinde, hvis jeg bliver forskrækket. Vil jo nødig skabe en scene, ved at overplaske staklerne foran mig med fostervand, ha ha.

-Kig med her: http://www.youtube.com/watch?v=k6bbvOglaYo

UPDATE:  FANTASTISK FILM!!!! Jeg anbefaler den varmt til alle som elsker halv-skæve eksistenser, sære univers, flotte kostumer og vild makeup. Tim Burton har gjort det igen, med stor hjælp fra Johnny Depp, og fruen Helena Bonham Carter. Se den, se den, se den! (og bruger du briller, er det klart en fordel at skifte til evt. linser. Ihvertfald hvis man har et større stel, som mig)

06 marts, 2010

Tak! -Og har du set min Give Away?

Wow! Jeg har rundet 12.000 unikke besøg på min lille blog, siden jeg startede for 2 måneder siden...Og jeg har allerede fået 170 faste læsere. Hold da op! Jeg er helt vildt glad, lidt stolt, og mest af alt overvældet. Jeg installerede en daglig tæller for nylig, og selvom det selvfølgelig varierer meget afhængigt af nye indlæg, så er der et sted mellem 100-300 på besøg hver dag. Det syntes jeg er ret stort, og meget spændende. For hvem er alle de der kigger med, og hvordan er de mon faldet over min blog? Og hvad syntes de om den, kommer de mon igen flere gange? (jeg ville blive meget glad for lidt feedback fra alle der læser med her!)

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at mange af de faste læsere nok først og fremmest er blevet det pga. mine give away's. Men det er jo netop det fede ved konceptet; at folk finder min blog, og ikke mindst at jeg finder deres. Jeg synes det er rigtigt spændende, at kigge ind hos alle dem der melder sig til, og jeg har fundet mange nye favoritter den vej. Så tak for det!

Har du endnu ikke meldt dig til min seneste give away, så kan du gøre det lige her. Du kan vinde en flagranke jeg helt selv har lavet. Den ser sådan ud:


Jeg trækker en vinder næste søndag, den 14 marts.

Godnat!

04 marts, 2010

Endnu et patchworkprojekt, og softice i mængder.

Idag var jeg forbi Stof2000 for at finde stof til sengeranden. Jeg fandt nogle fine mønstre, og glæder mig til at få den syet. Jeg har desuden gang i et legetæppe til baby, så måtte også lige have et fint stof til bagsiden. Og det fandt jeg, se bare her:


De blå elefanter skal på legetæppet, og vil også være rigtigt fine at vende op ad en gang imellem. Der skal bare ries noget tykt pladevat på, før jeg kan sy det helt sammen. Men patchwork-delen er færdig, den skal dog lige stryges. Lækre stoffer ikke? Det meste er stykker jeg har byttet mig til, lige her i Blogland :) De grønne elefanter og æbler er til sengeranden. Jeg tænker den skal have 2 sider, for så kan den vendes i ny og næ, så baby har noget nyt at kigge på. Syntes faktisk Stof2000 har gjort det ret godt dette forår, der er mange fine retro-agtige stoffer.

 
Eftermiddagen blev tilbragt med min Lillesøster og Kusine, på Jensens Bøfhus. Og ikke pga. deres bøffer, dem hoppede vi let og elegant over. Vi var der for deres softice buffet! Der var tema på hver runde, og øverst var temaet "feminin", midterst var det "farveskala" og nederst var det "grim". Ganske underholdende mundgodt, helt enkelt. Dejlig eftermiddag!

Jeg undskylder på forhånd, men skal lige have lidt luft...

INDLÆG OG FOTOGRAFIER FJERNET PGA MISBRUG

03 marts, 2010

Så mangler vi (stort set) bare babyen!


Tasken er pakket, liften er klar, bleerne er linet op i puslebordet, og tremmesengen er redt. Ja, egentlig skal baby sove i en Leander vugge inde hos os i starten, men vi mangler topstykket, som vi gerne skulle få i weekenden. Tremmesengen står på det der bliver hans eget værelse, når vi lige har fået bygget en reol/gipsplade-skillevæg. Og ja, jeg ved godt der er noget overtro omkring det med at rede sengen, men jeg kunne altså ikke lade være....Sengeranden skal jeg lige have syet et betræk til, så den er jo faktisk ikke helt færdig, ha ha.


Turen går også til Babysam idag, da vi lige skal have købt de sidste småting. Det bliver dejligt at få styr på det hele, det er lige noget der passer ordens-og kontrol-mennesket i mig. Ja, så er det sagt ;)

 

Jeg må også lige vise nogle af de ting, der findes på babys værelse. 3 par vintage-sko jeg har samlet gennem  mine mange år på loppemarkeder, og gemt til det første barn. Der går jo laaang tid før baby kan passe nogen af dem, men de er bare så fine. Så har vi 3 gamle hoptimist-birdies, den gule har jeg arvet fra Oldemor Viola, de røde har min mor fundet på et loppemarked. Jeg vil gerne have flere størrelser og farver, nu hvor man kan få dem igen, og så hænge en hel flok over tremmesengen. Så har vi fået en fin Brio helikopter-træk-tingest af vores søde ex-naboer, den er jeg rigtigt glad for. Og så fandt jeg det fine gamle Brio ophæng (kravlegård eller barnevogn, tænker jeg) på weekendens loppe-tur, til 25 kr. Weeieh!


Og så slutter vi lige af med en rigtig forårsbebuder, nemlig en blå anemone. Kan I mærke foråret i luften? Solen skinner ihvertfald her hos mig. Endelig! Ha' en rigtig god dag :)

01 marts, 2010

Gaveleg; et smugkig på godterne.


Til de 6 der meldte sig til gavelegen:

Jeg er igang, og får forhåbentligt sendt jeres gave afsted om et par dage. Her kan I se en lille smagsprøve på overraskelsen, håber I syntes det ser spændende ud...

For god ordens skyld, skal jeg måske lige fortælle hvem de 6 er. De kommer her:


Så hvis du også gerne vil deltage i en gaveleg, kan du jo holde øje med ovenstående blogs :)

Så er der lidt nye godter i Blog Shoppen!

Blandt andet denne lækre ugle-sag:

 

Kig forbi, ved at klikke lige her!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...