Engang var jeg selvstændig

 (Foto: Patric Lindström)

I 2005 blev jeg færdiguddannet mønsterkonstruktør. Det er de færreste der ved hvad det egentlig er, men kort fortalt er det sådan en der konstruerer mønstre ud fra designidéer. Inden for tøjbranschen, that is. Alle designfirmaer har sådan nogle, og når man er indbidt konstruktør, kan man godt virke lidt nørdet. Men sådan er det vel inden for alle fag, med folk som virkelig er vilde med det de laver?!
Jeg havde store drømme om at blive kendt designer, og allerede et par måneder efter min uddannelse deltog jeg på en messe for upcoming designere. Det var helt fantastisk, og jeg kan stadig huske følelsen af stolthed og overvældelse som jeg fik, da folk rent faktisk kunne lide mine kreationer. Mit design!

(Foto: Patric Lindström)
Jeg fik en masse positiv feedback, en hel del bestillinger på mit tøj, og bedst af alt: en kommissionsaftale med et par butikker. Jeg skulle sælge mit tøj i rigtige butikker. Wow, det var ret vildt! Jeg syede og syede, og kan stadig huske første gang jeg var inde og aflevere mit tøj i en af butikkerne. De var vilde med kvaliteten og håndværket, og jeg var så stolt, så stolt. Jeg syede alting selv, både fordi det ville være et stort projekt at få det opsyet i større mængder, men også fordi jeg ikke var sikker på at detaljerne så ville være i orden. Jeg solgte meget på det unikke ved mit tøj; intet stykke blev lavet i mere end 5 ens eksemplarer.
Og så var jeg heldig. Pludselig åbnede sig en mulighed for, at leje et butikslokale centralt i Malmö. Endda i et område som var lidt hypet, og ved at vokse sig rimeligt stort inden for små-butikker. Jeg skulle bestemme mig hurtigt, og da de designere jeg kiggede på muligheden sammen med, desværre hoppede fra af økonomiske årsager, ja så fik jeg pludselig travlt med at finde nogle andre kompanjoner. Heldigvis havde jeg et rimeligt godt netværk, både igennem min uddannelse, men også igennem mit daværende arbejde som kulturproducent på et kulturhus for unge. Der arrangerede jeg blandt andet markeder for DIY-folk, så jeg kendte en del aspirerende designere. Jeg kontaktede dem jeg mente kunne tilføre mit eget design, samt mine tanker om et butikskoncept noget, og heldigvis var de interesserede.
I 2006 åbnede vi så butikken “Freulein”. En lille butik med tøj fra små upcoming designere (deriblandt mig selv), unikke smykker, tekstiltryk i form af viskestykker, bakker etc. samt udvalgte vintage-lækkerier. Butikken blev vel modtaget, der var en del skriverier i pressen og vi var stolte og glade. Vi var 4 piger som startede sammen, og alle havde studier eller deltidsarbejde ved siden af. Sådan en lille butik omsætter ikke de store penge, men vi kunne heldigvis få det til at køre nogenlunde rundt.

  (Foto: Carola Grahn)

(Foto: Carola Grahn)

 (Foto: Carola Grahn)

Et lille år efter vi åbnede ændrede tingene sig. Jeg ville mere, og var begyndt at indkøbe tøj fra danske mærker som Wackerhaus, Potz Braülein og Lundgren&Windinge. De andre havde ikke de samme ambitioner, og ville mindre. De hoppede fra, og jeg fandt et nyt partnerskab i duoen Dearly Beloved. Vi re-stylede butikken, og relanserede konceptet en smule. Det hele blev lidt mere professionelt, og jeg var meget stolt over vores butik og vores varer. Sådan her så butikken ud da vi åbnede på nyt:

Det var helt vildt spændende at være butiksindehaver, men det var også meget hårdt arbejde. En butik af den størrelse, med relativt ukendte mærker, bliver ikke kendt af sig selv. Der var ikke de store midler til at annoncere, så vi måtte tænke kreativt. Vi vandt meget på selve området, men også på de forskellige PR-stunts vi lavede. Blandt andet fik jeg arrangeret en udstilling med Mr. Facehunter himself, og han kom til ferniseringen. Det gav en hel del presseomtale, og var en sjov oplevelse. I kan ane billederne på væggene.

  (Mit logo. Navnet er inspireret af en Belle&Sebastian-sang)

Mit eget mærke producerede jeg stadig selv, da jeg ikke havde midlerne til at starte en produktion. Jeg satsede penge på butikken istedet, men det var stadig ikke noget jeg tjente store penge på. Det kunne lige køre rundt, og det i sig selv var heldigt. Det er virkelig, virkelig svært at nå dertil, hvor man har en omsætning man kan hæve en løn fra. Desværre. Jeg nedlagde mit firma og lukkede butikken, da jeg i slutningen af 2008 flyttede hjem til Danmark igen, da kærligheden kaldte.

Jeg savner at designe og arbejde med butikken, men jeg savner ikke branchen. Jeg må erkende at jeg ikke egner mig til at sælge mig selv på den måde det kræver for at blive et navn. Jeg besidder ikke de spidse albuer, og et stort nok bitch-gen. Min erfaring har givet mig et nærmest incestuøst billede af branschen, som handler meget om namedropping og de rigtige kontakter. Det duer jeg slet ikke til, så jeg skal videre og finde på noget andet. Hvad det bliver vides ikke helt endnu, men der er jo heldigvis lidt tid til min barsel er overstået.

Det var et indblik i min tid som selvstændig, som flere har spurgt ind til. Håber det var spændende læsning! Hvis jeg har vækket nogle tanker og spørgsmål, så skriv endelig til mig, så skal jeg forsøge at svare. 

22 meninger om “Engang var jeg selvstændig”

  1. Kære Julia

    Hvor er det en dejlig bereting om en spændende og uden tvivl hård tid!

    Jeg har selv drømmen om mit eget, men nøjes pt. med min internetbutik (www.uniqrea.dk).

    Hvad mon din fremtid vil bringe nu? Stadig noget indenfor det kreative?

    Mange smil fra Mia

  2. Sikken spændende fortælling – har en gammel skolekammerat som er uddannet designer, og hun åbnede også en butik sammen med nogle andre i København (Møgtøj) og hun kæmpede et par år. Nu laver hun noget andet, men hun er utrolig dygtig og jeg har en par af hendes tøjstykker. Kan forstå på hende, at det er utroligt hårdt og at talent alene ikke er nok.

  3. Kære Julia,

    Har kun to sekunder, men må lige smide en kommentar. Det VAR absolut spændende læsning. Sikke en spændende uddannelse og fortid, du har bag dig!

    Flotte design, fin butik og skøn beretning! Tak 🙂

    KH Helle

  4. Hej Julia

    Jeg stemmer i med de øvrige, for det var helt bestemt en omgang spændende læsning. Synes det er flot at du kom SÅ langt med dét du ville, som du gjorde. Det kan du sørme godt være stolt af!! Blir spændende at se, hvad du så finder på. Måske stadig noget med kreativitet og design??

    Kh. Malene

  5. Hej Julia – Hold op hvor må det have været fedt med egen butik og bare så spændende beretning….ærgerligt at der skal spidse albuer til i den branche for at skabe sig et navn. MEN du har jo en masse erfaring du kan trække på…jeg glæder mig til at se, hvad du finder på fremover, du har et kæmpe talent, så vil ønske for dig du kommer til at leve af det kreative 🙂

    1000 tak for den skønne pakke, der kom idag (indlæg i morgen) 🙂

    Kh. Mette

  6. Hej Julia, Spændende eventyr. Jeg sys altså, jeg kender navnet Pretty By Design. Har du på et tidspunkt solgt dit tøj i en lille butik i Århus?

  7. TAK fordi du fortalte – det var rigtig spændende at læse… Og fedt at du trods alt har prøvet at ha din egen butik! Jeg håber for dig at du finder noget spændende (kreativt?) at lave når din barsel er slut!

  8. Ej noget lækkert tøj, jeg er helt vild med din Viola Day dress i petrol, hvis bare man havde “stil” til sådan en!
    Tusind tak fordi du fortalte :o) det lyder vildt spændende, selvom det også var hårdt 🙂

  9. Hej Julia,
    Super spændende at læse om dine erfaringer med branchen. Især fordi jeg selv har været igennem lidt af den samme rejse. Efter endt uddannelse på HFS, åbnede jeg også butik med en veninde (folke´ibsen), hvor vi syede alt selv. Det var på Nørrebro, den berygtede/berømte Jægersborggade. En gade med stort potentiale for disse små lækre butikker. Desværre synes jeg virakken om hash, rockere osv. overdøver det hele. Men vi stoppede også efter knap 2 år, både pga økonomi men primært fordi vi begge blev gravide:-)
    Men ´kæft det var sjovt, spændende og mega hårdt. Og jeg savner det af og til frygtelig meget. MEN, jeg har samme albue-problem som dig..de er bare ikke spidse; og lige så meget som jeg elsker mode og design, ja lige så meget hader jeg den selvpromovering og namedropping der er. Synes det hele bliver alt for overfladisk og det er jeg bare ikke til.

    Nå, det skulle ikke handle om mig..hi hi. Men det bliver spændende at se hvad du finder på af ny karriere.
    Kh Ulla

  10. Det var virkelig sjovt at læse. Tusind tak fordi du har taget dig tiden til at skrive det ned 🙂
    En anden ting jeg gerne vil spørge dig om er, hvordan du har lavet vandmærke= Jeg har indstillet Picasa til at lave det og valgt en tekst, men der kommer ikke noget vandmærke på når jeg uploader. Je ghar istedet tagget det, så jeg kan se hvis det bliver brugt af andre, men ville da gerne lige dobbeltsikre mig 🙂

    Kh Signe

  11. Hej Julia..

    Tak for nat-læsningen..;) Utroligt spændende! OG vildt flotte kreationer fra din hånd.. Jeg er meget imponeret..
    Glæder mig til at følge med i hvad du fremover finder på..
    KH Anne

  12. Hej Julia
    Hvor var det dog spændende læsning. Tusind tak for at dele det med os. Du er super dygtig og det er jo de SKØNNESTE kreationer på din hjemmeside. Jeg synes det er flot, at du turde kaste dig ud i det! Jeg har på min blog opfordret dig til (også *s*) at fortælle hvorfor du hedder som du gør her på bloggen. Håber, at du også vil dele den historie med os.
    Kh. Charlotte

  13. KÆRE ALLE.

    TUSIND TAK FOR JERES KOMMENTARER, DEJLIGT AT I FANDT DET INTERESSANT AT LÆSE OM. -OG TAK TIL JER DER KAN LIDE MIT DESIGN, DET ER ATID FEDT 🙂

    MHT. MÆRKNING AF BILLEDER, SÅ BRUGER JEG PHOTOSHOP. JEG SKRIVER HEN OVER BILLEDET, OG ÆNDRER “OPACITY” TIL 50 ISTEDET FOR 100. SÅ BLIVER TEKSTEN LIDT GENNEMSIGTIG.

    KH. JULIA

  14. Faktisk arbejder jeg med iværksættere og beundrer deres mod, kunnen og de kompetencer de tilegner sig gennem et iværksætterforløb. Af den grund synes jeg også det er en enormt spændende historie du har! Jeg har stor respekt for de der har evnen til at efterleve drømmen – og synes det er noget fedt tøj du designede.

    Held og lykke med karrieren – hvor end den bringer dig – efter endt barsel med Otto!

  15. Pu- ha det lyder næsten som om det er min historie du fortæller, dog må jeg indrømme at dine designs er langt lækrere end noget jeg nogensinde har lavet.
    Håber du på en eller anden måde kommer i gang igen. det ville være synd andet.
    Held og lykke…

  16. Det var ret spændende at læse. Jeg føler selv at jeg har et eller andet uforløst potentiale (lød det krukket?) jeg har bare ikke fundet det endnu. Jeg glæder mig til at følge hvad du finder på i fremtiden. Du er en stor inspiration.

  17. Hej Julia,

    Jeg har fornyelig fundet din blog, og sad og læste i den idag, da jeg så et link til noget med selvstændig. Da det er noget, som jeg også selv har drømt om, var det utrolig spændende læsning og det besvarede også mange af de spørgsmål, som jeg tumler med.
    Tusinde tak!
    Jeg håber, at du finder en ny og spændende levevej.
    Mange Hilsner Naja

  18. Hvor sjovt at læse. Tænk, jeg vidste slet ikke, at du havde bevæget dig i den branche. Og nu en bogudgivelse senere… sikke dog en masse at nå og sikke et mod at kaste sig ud i det ene og det andet 🙂

  19. Banyak diantara kita yang mungkin sudah tahu bahwa penyakit ini memalukan dan bisa membuat penderitanya menjadi frustasi Penderita kadang merasa enggan melakukan pemeriksaan karena Mereka dapat muncul secara sendiri-sendiri atau berkelompok. mantep kutil dapat muncul pada rektum dan daerah sekitarnya.membayangkan dokter yang akan melihat organ kelaminya Tapi ingatlah bahwa faktor malu itu yang bisa menjadikankan penyakit anda ini semakin lebih serius. Misalnya dengan munculnya rasa gatal-gatal pada daerah yang terinfeksi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *