Scener fra et flytterod #2

Siden jeg startede bloggen for en måneds tid siden, har jeg villet vise en masse lækre indretningsdetaljer, flotte ting og smarte løsninger frem fra vores hjem. Jeg elsker nemlig selv de blogs, der viser fine detaljer fra ejerens hjem, og giver inspiration på den front. Men hjemmet har jo bare været et stort flytterod den seneste tid, og selvom vi flytter på lørdag (endelig!) går der nok et par uger, før det nye hjem er blogger-venligt…

Men idag har jeg bl.a. pakket køkkenskabe ned, og så kunne jeg jo godt lige vise nogle af mine yndlingsting frem. Det gjorde hele pakke-processen meget sjovere! Aner man en rød tråd? Ja, det hele er loppefund 😉

 
1: Vattæppe i lækre farver, fra tiden jeg boede i Sverige. 
2: Snapseglas fra 70’erne. 3: Sukkerskål og mini-vase.
   
 1: Kaffestel købt på marked i Budapest. 
2: Kaffestel med hjerter. (Finder du noget i den serie, sender du det lige til mig, ikke?) 
3: Krydderikrukker fra Kronjyden Randers. (Igen, finder du nogle, ved du hvor de skal hen, ha ha)

Håber I har nydt det flotte vejr idag. Aner man endelig forårets komme, trods alt? Det håber jeg!

10 meninger om “Scener fra et flytterod #2”

  1. Smukt tæppe!
    Ja jeg lagde i hvert fald mærke til fuglesangen i morges. En rigtig ivrig og fin pippen:-)Så jeg håber, at de kan mærke noget vi ikke kan, nemlig at foråret trods alt er på vej.

  2. Hvor er de skønne de krydderiglas og hjertestellet er jo lige til Valentinsdag.
    Skøn vinkel på en flytning og god vind, fra en der selv lige har været turen igennem, og heldigvis er ved at være på plads – selv i skabene.

  3. skønne skønne sager du har samlet dig, jeg har set det fine stel med hjerterne hos den lokale genbrug, men manden har nægtet mig at købe det, er ellers helt vild med det :o(

  4. Lækre sager du viser frem Julia, jeg glæder mig allerede til at se meget mere fra Jeres hjem – når I en gang er på plads 🙂

    Jeg lover at holde øje med her i det midtjyske efter de sager du samler på 🙂

    Mange hilsner fra
    Louise

  5. -Ulla; ja, mon ikke de kære små fugle aner noget, vi slet ikke har kontakt nok, til at mærke?

    -Marianne; jeg elsker de krydderiglas, de er virkelig fine! Og ja, måske hjertestellet er det første der skal pakkes op sønadg morgen. Det er jo Valentin ♥

    -Bournonville; hvad bilder den genbrugsmand sig ind? Han har da helt misforstået konceptet med butik. Tsk tsk!

    -Louise; du er en darling!! Er sikker på der gemmer sig nogle godter i det midtjyske til mig 😉

  6. Banyak diantara kita yang mungkin sudah tahu bahwa penyakit ini memalukan dan bisa membuat penderitanya menjadi frustasi Penderita kadang merasa enggan melakukan pemeriksaan karena Mereka dapat muncul secara sendiri-sendiri atau berkelompok. mantep kutil dapat muncul pada rektum dan daerah sekitarnya.membayangkan dokter yang akan melihat organ kelaminya Tapi ingatlah bahwa faktor malu itu yang bisa menjadikankan penyakit anda ini semakin lebih serius. Misalnya dengan munculnya rasa gatal-gatal pada daerah yang terinfeksi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *